Ejerudgift

Når du ejer en ejendom eller en bolig, har du en række udgifter, som du betaler årligt. Disse kaldes for ejerudgifter, og dem skal du betale, uanset om du betaler ejendommen kontant eller finansierer den igennem et lån. De udgifter, som ikke er forbundet med finansieringen af boligen, medregnes ikke i ejerudgifter – og det samme gælder for forbrugsudgifter til eksempelvis varme, vand og el. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad en ejerudgift er.

Du skal betale en ejerudgift, når du ejer en ejendom eller bolig. Den konkrete ejerudgift fremgår af salgsopstillingen, hvilket betyder, at du kender til den pågældende boligs ejerudgift, allerede inden du investerer i den. Oplysningen om ejerudgift anvender banken blandt andet, når de skal vurdere, om du har råd til at bo i boligen.

Ejerudgifterne skal betales, uanset om du betaler boligen kontant, eller om du finansierer den igennem et lån. Er sidstnævnte fremgangsmåden, medregnes låneomkostningerne ikke i ejerudgifterne. Det samme gør sig gældende med forbrugsudgifter. Derimod udgøres ejerudgiften af ejendomsværdiskat, udgifter til ejerforening, grundskyld og lignende.

Hvad er en ejerudgift?

Når du påbegynder din boligsøgning, vil du lægge mærke til, at der i alle salgsopstillinger er et begreb, som hedder ejerudgift. Det er et begreb, som blev introduceret i 2015, hvorfor det er et forholdsvist nyt fænomen. Introduktionen skete i forbindelse med ændring af ejendomsmæglerloven.

Her blev det gjort til et krav, at den samlede, månedlige ejerudgift for boligen skulle fremgå tydeligt for alle boliger, der bliver sat til salg fremadrettet. Ejerudgiften består af alle de udgifter, som den nye ejer skal betale hver måned eksklusiv eventuelle afdrag på lån, renter samt forbrugsudgifter som vand, el og varme.

Udgifterne til lån og renter er ikke med i ejerudgiften, da det i 2015 ligeledes blev vedtaget, at ejerudgiften ikke må indeholde beregninger på, hvad et eventuelt lån vil komme til at koste. Det skyldes, at det er individuelt, hvilket lån der er bedst i forhold til den kommende ejers økonomiske situation.

Vil du have et realistisk overblik over de udgifter, der er til boligen, skal du derfor ikke nøjes med at kigge på ejerudgiften. Det er også væsentligt, at du inkluderer låneomkostninger samt forbrugsudgifter, hvis du vil have et retvisende billede.

Her kan det være fornuftigt at kigge på de øvrige udgifter, der fremgår af salgsopstillingen. På brutto-/nettotallene kan du eksempelvis se et bud på standardfinansiering af boligen. Netto er den årlige udgift efter skat, mens brutto er den årlige udgift før skat.

Ejendomsmægleren udarbejder ejerudgiften

Det er ejendomsmægleren, som står for at udarbejde salgsopstillingen. Derfor er det også ejendomsmæglerens ansvar, at ejerudgiften er korrekt. Finder du ud af, at ejerudgiften ikke er korrekt, efter du har skrevet under på købsaftalen, kan du klage over den pågældende ejendomsmægler.

De seneste år er der afsagt en række domsafgørelser i forbindelse med sager, der indebærer forkerte ejerudgifter. Her er ejendomsmægleren blevet dømt til at betale køber et beløb, som svarer til 10 gange differencen mellem den oplyste og den faktiske ejerudgift. Hvis mægler har oplyst, at den årlige ejerafgift er på 35.000 kr., og det viser sig, at den faktisk er på 40.000 kr., skal ejendomsmægleren således betale køber 50.000 kr.

Herudover mister ejendomsmægleren desuden det salær, vedkommende har modtaget i forbindelse med handlen. Der er således mange omkostninger forbundet ved at angive oplysninger om ejerudgiften, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Hvad indeholder ejerudgiften?

Ejerudgiften indeholder en række udgifter, som enten betales på månedlig eller årlig basis. Det er væsentligt, at du medregner disse i dit budget, når du skal vurdere, hvorvidt du har råd til at bo i den bolig, du planlægger at købe.

Følgende poster medregnes i ejerudgiften:

• Grundskyld/ejendomsskat
• Udgifter til ejerforening
• Ejendomsværdiskat
• Udgifter til ejendomsforsikring
• Aktuelle udgifter til eksempelvis skorstensfejning og renovation
• Ydelser til eventuel gæld, som køber overtager

Det anbefales, at du forsøger at danne dig et overblik over, hvad ejerudgifterne i salgsopstillingen indebærer, da disse ikke bliver medregnet i standardfinansieringen. Ejerudgiften skal således betales udover, hvilket er væsentligt at være opmærksom på, når du skal udarbejde et budget over dine udgifter.

Ejerudgiften vil i de første år omfatte den aktuelle ejendomsværdiskat, grundskyld samt ydelser til forsikringen for ejendommen. Samtidig vil den omfatte udgifter, som du er forpligtet til at afholde i forbindelse med dit ejerskab – dog ikke udgifter til eftersyn af forsyningsanlæg, selvom dette er lovpligtigt.

Såfremt der er fællesudgifter i forbindelse med eventuel jordforurening, vil disse blive medregnet efter fradrag af udgifter, som er forbrugsafhængige. Er der gæld, som køber overtager fra den tidligere ejer, vil denne udgift også blive medregnet.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten består som udgangspunkt af 1 % af boligens værdi. Denne bliver opkrævet gennem din personlige skat, og den fremgår således også af din selvangivelse. Hvis du selv bor i ejendommen, skal du betale den, hvorimod du fritages for den, hvis den udlejes.

Grundskyld/ejendomsskat

Grundskyld og ejendomsskat er det samme. Dette er en skat, som du betaler til kommunen. Det er dit ansvar, at det girokort, du modtager, bliver betalt rettidigt. Derfor bør du sørge for at tilmelde den til betalingsservice, hvis du vil være sikker.

Ejendomsforsikring

Ejendomsforsikring vil typisk være inkluderet i ejerudgiften, men da den ikke er obligatorisk, kan du ikke være sikker på, at den rent faktisk bliver inkluderet. De fleste banker og realkreditinstitutter vil dog have et krav om, at du tegner en forsikring, før du har mulighed for at låne pengene.

Renovation

Når du ejer en bolig, er det dit ansvar, at der bliver hentet affald. Derfor indgår renovation også i ejerudgiften. Udgifterne til renovation betales typisk årligt, og det sker i samme ombæring, som du betaler ejendomsskat til kommunen. Udgifterne går blandt andet til tømning af skraldespande og vedligeholdelse af genbrugspladserne i den pågældende kommune.

Fællesudgifter til grundejer- eller ejerforeninger

Din nye bolig vil indgå i en grundejer- eller ejerforening, som du skal betale for at være medlem af. Dette kaldes for en ejerudgift, og denne benyttes blandt andet til at sikre, at fællesarealer og eventuelle fællesforsyninger og serviceordninger vedligeholdes – eksempelvis antenner, festlokaler og vaskerum.

Skorstensfejning og skadedyrsbekæmpelse

Hvis der er skadedyr i den ejendom eller område, som grundejer- eller ejerforeningen råder over, vil du typisk skulle betale for skadedyrsbekæmpelse. Disse udgifter fremgår ligeledes af ejerudgiften, og det er kommunen, som fastsætter den specifikke pris.

Skadedyr kan eksempelvis være rotter, møl, fugle eller lignende skadedyr, som forvolder skade på ejendommen eller det tilhørende område. Herudover kan der være udgifter til skorstensfejning, såfremt ejendommen er udstyret med en fungerende skorsten. Udgifter til skorstensfejning indgår ligeledes i ejerudgiften.

Hvad indeholder ejerudgiften ikke?

Som nævnt, er det langt fra alle de udgifter, du har som boligejer, der indgår i ejerudgifterne. Afdrag på boliglån og renter medregnes eksempelvis ikke i ejerudgifterne. Førhen fremgik disse af brutto-/nettobeløbet, men det har ejendomsmægleren ikke længere nogen forpligtelse til at oplyse.

Herudover vil forbrugsudgifter, der relaterer sig til ejendommen, heller ikke fremgå. Det gælder eksempelvis vand, varme, olie og gas. Disse poster medregnes ikke, da de varierer fra ejer til ejer. Derfor skal du selv sørge for at medregne dem, hvis du vil have et retvisende billede af, hvad den faktiske boligudgift er.

Ejerudgifter i et helårshus

De mest almindelige ejerudgifter er ejendomsskat, husforsikring, renovation og ejendomsværdiskat, når du ejer et helårshus, som du selv er bosiddende i. Her kan dog også være andre poster som eksempelvis udgifter til skorstensfejer, rottebekæmpelse, grundejerforening eller andre foreninger, som du skal være medlem af i forbindelse med ejerskabet.

Ejerudgifter i en ejerlejlighed

Hvis du ejer en ejerlejlighed, vil du typisk skulle betale ejendomsværdiskat og ejendomsskat. Herudover vil der typisk være en række udgifter, som du skal betale til ejerforeningen. Det er foreningen selv, som står for at opkræve disse udgifter.

Udgifterne dækker blandt andet de driftsudgifter, der er til ejendommen – eksempelvis løbende vedligeholdelse og ejendomsforsikring. Har ejerforeningen optaget lån, vil alle som udgangspunkt være forpligtet til at betale, hvorfor disse udgifter også skal medregnes i ejerudgiften.

Ejerudgifter i et sommerhus

Hvis du ejer et sommerhus, vil du typisk være forpligtet til at betale de samme udgifter, som dem, der knytter sig til et helårshus. Herudover vil der ofte også være en grundejerforening, som du skal betale til. Her vil udgifterne blandt andet dække vedligeholdelse af den fællesvej, som sommerhuset er placeret ved.

Hvor ofte skal der betales ejerudgift?

Ejerudgift er en fællesbetegnelse, som dækker over mange forskellige udgifter, hvorfor det er umuligt at sige, hvorvidt ejerudgiften skal betales på årlig eller månedlig basis. Ejendomsskatten skal eksempelvis betales to gange om året, mens fællesudgifterne i en grundejerforening typisk betales på månedlig basis.

Samtidig er det værd at være opmærksom på, at de udgifter, som er medregnet i ejerudgiften, kan reguleres. Du er derfor ikke sikker på, at ejerudgifterne forbliver på samme niveau, da salgsopstillingen udelukkende viser ejerudgifterne for det første år.

Herudover varierer ejerudgifterne, afhængigt af den pågældende boligtype der er tale om. Der er således typisk forskellige ejerudgifter forbundet med at eje et sommerhus, et hus eller en ejerlejlighed. Forsikringen for et hus tegnes eksempelvis separat for huset, mens forsikringen for en ejerlejlighed tegnes gennem ejerforeningen.

Hvor væsentlig er ejerudgiften?

Ejerudgiften er en væsentlig faktor, når du skal investere i fast ejendom. Det skyldes, at den har afgørende betydning for, om du har råd til at bo i den pågældende bolig – og dermed også, hvor mange penge du kan låne, og om du overhovedet kan låne penge i banken.

Når du køber en bolig, vil du udover ejerudgiften også have udgifter til lån, renter og forbrug. Det kan derfor være fordelagtigt at lede efter en bolig, som har en lav ejerudgift, hvis du vil være sikker på, at du har råd til at sidde i boligen.

I sidste ende er det ikke selve ejerudgiften, der er afgørende for, hvorvidt du har råd til at bo i ejendommen eller ej. Det er de samlede poster, som udgør den specifikke boligydelse, og derfor skal du være grundig, når du lægger dit budget, hvis du vil have et realistisk indtryk af, om du har råd til boligen.

Lad os hjælpe dig sikkert igennem dit boligkøb

Hos NEMBOLIGHANDEL har vi mange års erfaring med køb og salg af boliger. Der er mange ting, du skal have styr på i forbindelse med et boligkøb, og derfor er det fornuftigt at alliere dig med en boligadvokat eller -rådgiver, som kan varetage dine interesser.

En boligadvokat kan hjælpe dig med alle de juridiske forhold, der relaterer sig til bolighandlen. Hos os får du tildelt en personlig boligrådgiver, som gennemgår salgsopstilling, købsaftale og de øvrige dokumenter for dig, hvorefter du bliver sat grundigt ind i indholdet heraf.

Det giver dig et retvisende billede af handlens omfang, så du kan vurdere, om det giver mening at købe ejendommen eller ej. Hos os får du personlig rådgivning i øjenhøjde, så du er sikker på, at du rent faktisk ender med at gøre en god handel, når du køber bolig.