Boligtyper

Før du går i gang med at lede efter din kommende bolig, kan det være en god idé at sætte dig ind i de enkelte boligtyper. Der findes mange forskellige boligtyper, og der er fordele og ulemper ved de enkelte. Herunder kan du læse mere om de forskellige boligtyper, samt hvad der karakteriserer dem.

Uanset, om du skal sælge eller købe en bolig, kan det være svært at gennemskue boligmarkedet. Det er en god idé at sætte dig grundigt ind i de forskellige boligtyper, inden du påbegynder din boligsøgning. På den måde får du en bedre indsigt i, hvordan prisen for de forskellige boliger udvikler sig, samt hvilke vilkår der gør sig gældende for de enkelte boliger.

Samtidig giver det dig mulighed for at forstå de fordele og ulemper, som karakteriserer boligtyperne. Det giver dig bedre forudsætninger for at finde en bolig, som matcher dit specifikke behov. Herunder følger en oversigt over de forskellige boligtyper og deres individuelle karakteristika.

Enfamiliehuse

Et enfamiliehus er den type ejerbolig, som er mest udbredt i Danmark. Enfamiliehuse vil typisk være enten en villa eller et parcelhus, som ejes af én eller to personer. De kan både være fritliggende parcelhuse, kædehuse, nedlagt landbrug, rækkehuse eller dobbelthuse.

Enfamiliehuse er en simpel boligform, som er forholdsvist overskuelig. Når du investerer i et enfamiliehus, køber du en grund, hvorpå der er placeret en ejendom samt en tilhørende have. Køber du et enfamiliehus, vil handlen således omhandle både grunden og alt det, der befinder sig på den.

Der er væsentligt mere arbejde forbundet med at eje denne boligtype end eksempelvis en lejlighed. Det skyldes, at det er dit ansvar, at huset og grunden bliver vedligeholdt, når du har købt det. De udgifter, der relaterer sig til vedligeholdelse, medregnes ikke i de brutto- og nettoudgifter, som ejendomsmægleren beregner.

Typisk vil der være særlige betingelser, som gælder for ejendommen. Det kan eksempelvis være, at du har pligt til at være medlem af en grundejerforening. Der kan også være krav om, at ejendommen udelukkende må bruges til erhverv.

Ejerlejligheder

En ejerlejlighed er en boligtype, som hører til en selvstændig hovedejendom. Ejerlejlighedens beliggenhed i ejendommen fremgår af det, der kaldes for et ejerlejlighedskort. Du ejer således den specifikke lejlighed, men det betyder du ikke, at du ikke er forpligtet til at vedligeholde hovedejendommen.

Når du køber en ejerlejlighed, investerer du altså ikke udelukkende i selve lejligheden. Du køber samtidig en andel i den hovedbygning, som lejligheden tilhører – og derfor også den grund, som den er beliggende på.

Du forpligter dig dermed til i fællesskab med de øvrige beboere at vedligeholde hovedejendommen, vaske trapper, holde have og alle de øvrige ting, der er nødvendige. Derfor skal du også være medlem af en ejerforening ligesom de øvrige beboere.

Når du køber en ejerlejlighed, får du et skøde på samme måde, som når du køber et almindeligt hus. Du har desuden mulighed for at belåne en ejerlejlighed med et realkreditlån, ligesom hvis der var tale om et almindeligt fritliggende enfamiliehus.

Sommerhuse

Et sommerhus må udelukkende anvendes til beboelse i en begrænset del af året, uanset om du selv anvender det eller lejer det ud. Dette er en væsentlig forskel fra enfamiliehuset, men ellers er der mange ligheder mellem enfamiliehuse og sommerhuse.

Før du investerer i et sommerhus, foretager banken en vurdering af, hvorvidt du har råd til finansiering af sommerhuset eller ej. Her spiller eventuelle lejeindtægter en væsentlig rolle. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvor mange dage om året det er tilladt at udleje det.

Ideelle anparter (tofamiliehuse)

Der er mange ligheder mellem ejerlejligheder og ideelle anparter. Her er ligeledes tale om fast ejendom, som købes, sælges og belånes for dig. Forskellen er, at ideelle anparter typisk udelukkende anvendes i forbindelse med tofamiliehuse. Det skyldes, at det typisk ikke er tilladt at dele ejendommen op i mere end to selvstændige boliger, når der gøres brug af ideelle anparter.

I visse tilfælde er det tilladt at dele ejendomme op i flere end to ejendomme. Dette gælder eksempelvis, hvis det er lang tid siden, at ejendommen blev opdelt. Når du investerer i en ideel anpart, køber du samtidig en andel af den pågældende bygning og grunden, som den er beliggende på.

Alligevel er der væsentlig forskel på at investere i ideelle anparter og en ejerlejlighed, da der hverken er en ejerforening eller vedtægter. I stedet er der en samejeoverenskomst, som skal tinglyses på ejendommen.

Her angives det, hvordan brugsretten er fordelt. Hertil også, hvordan parterne skal forholde sig, såfremt der opstår uoverensstemmelser i forbindelse med eksempelvis vedligeholdelse af huset. Det skal også fremgå af samejeoverenskomsten, hvordan haven bliver opdelt mellem anpartshaverne.

Andelsboliger

Andelsboliger er en boligtype, som minder om ejerlejligheder. Andelshaveren kan købe og sælge lejligheden, og vedkommende bestemmer selv over den fælles ejendom i samråd med de øvrige medlemmer af andelsboligforeningen. Der er dog den væsentlige forskel, at en andelsbolig ikke er en selvstændig fast ejendom.

Når du køber en anpartsbolig, køber du en andel i andelsboligforeningens formue og ikke den specifikke lejlighed. I stedet får du en individuel beboelsesret til den bestemte lejlighed. Derfor skal skødet heller ikke tinglyses, når du investerer i en andelsbolig. Det betyder samtidig, at du ikke har mulighed for at optage et realkreditlån, hvorfor boligen i stedet skal finansieres gennem et almindeligt banklån.

Det er som udgangspunkt ikke ejeren, der bestemmer, hvem der får lov at købe boligen, når den sættes til salg. I de fleste andelsforeninger er der en venteliste, som potentielle købere er skrevet op på, og det vil typisk være dem, der har været skrevet op i længst tid, der har mulighed for at købe andelsboligen.

Samtidig er det værd at være opmærksom på, at der er et maksimumbeløb, som andelslejligheden må sælges til. Maksimalprisen tager udgangspunkt i den værdi, ejendommen ville have, hvis det havde været en udlejningsejendom.

Lejebolig

En lejebolig er en bolig, som det er muligt at leje mod at betale en månedlig husleje. Det kan være en god løsning, hvis huslejen er tilpas lille, eller du ikke har mulighed for at låne penge i banken. Der er mange omkostninger forbundet med at investere i en ejendom, og derfor kan en lejebolig være en optimal løsning på midlertidig basis.

De fleste lejeboliger er underlagt en regel omkring maksimal husleje. Huslejen må ikke overstige den maksimale husleje, hvilket har til formål at sikre, at markedet for lejeboliger er rimeligt, så alle har råd til og mulighed for at bo til leje.

Hvorfor bør jeg kende de enkelte boligtyper?

Det er en god idé at sætte dig ind i de forskellige karakteristika, som de enkelte boligtyper har, når du skal søge bolig. Først og fremmest er det afgørende, at du er klar over, hvilken boligtype du ønsker, så du kan indsnævre din boligsøgning.

Samtidig bør du kunne identificere de enkelte boligtyper, så du har et sammenligningsgrundlag, når du skal vurdere boligpriserne. Du bør eksempelvis ikke sammenligne prisen på en ejerlejlighed med prisen på et enfamiliehus, hvis du ønsker at danne dig et indtryk af, om prisen er rimelig eller ej.

Lad NEMBOLIGHANDEL hjælpe dig med dit boligkøb

Ligegyldigt, hvilken boligtype du er på udkig efter, er det en god idé at alliere dig med en boligadvokat, som kan rådgive dig i købet. Der er mange juridiske faldgruber, du bør navigere udenom, og det kan være svært at skabe overblik over handlen, medmindre du har en fagperson med på råd.

En boligadvokat til boligkøb kan hjælpe dig med at oversætte den kringlede jura til et sprog, som du rent faktisk forstår. Et boligkøb involverer mange forskellige dokumenter, som du bør have overblik over. En erfaren boligadvokat eller -rådgiver kan sætte sig i indholdet på dine vegne, så du i stedet kan nøjes med at forholde dig til de oplysninger, du får fra din boligadvokat.

Hos NEMBOLIGHANDEL tilbyder vi komplet køberrådgivning, hvor du får hjælp til at varetage alle aspekter af dit boligkøb. Du får tildelt din egen boligrådgiver, som gennemgår alle handlens dokumenter for dig. Er der grund til bekymring, får du besked om det, så du er sikker på, at du kan skrive under på købsaftalen med god samvittighed.