boligadvokat århus

Boligadvokat Århus

Hos NEMBOLIGHANDEL har vi stor erfaring med køb og salg af boliger. Vi ved, hvilke faldgruber du skal navigere uden om, når du skal købe en bolig. Med os på holdet får du en boligadvokat i Århus, der guider dig sikkert igennem processen, så du ender med at gøre et fair og fornuftigt køb.

Når du er kunde hos os, får du tildelt din egen boligrådgiver i Århus, som hjælper dig med alle de juridiske aspekter af handlen. Vi tilbyder forskellige pakker, så du vælger selv, hvor meget du ønsker at involvere din boligadvokat i dit boligkøb.

Du kan vælge at bruge os til køberrådgivning, hvor vi gennemgår købsaftalen, rådgiver dig og varetager al dialog med de bank og ejendomsmægler. Du kan også vælge udelukkende at få hjælp til at udarbejde og tinglyse skødet.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.000,-
Se priser

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvad koster en boligadvokat i Århus?

Prisen for en boligadvokat i Århus varierer, afhængigt af hvem du vælger. Samtidig har de ydelser, du har brug for, en indflydelse på den endelige pris. Vi anbefaler, at du vælger en boligadvokat i Århus, som tilbyder pakkeløsninger. På den måde kender du altid den endelige pris på forhånd.

Som udgangspunkt skal du regne med, at du skal betale mellem 5-10.000 kr. for en boligadvokat, når du skal købe bolig i Århus. Der findes mange forskellige prisniveauer, og det er derfor vanskeligt at give en fast pris i netop din situation.

Hos NEMBOLIGHANDEL tilbyder vi forskellige pakkeløsninger, hvilket betyder, at du altid kender den samlede pris på forhånd. Du vælger blot den pakke, der matcher dit specifikke behov. Hvis du er i tvivl om, hvilken pakke du skal vælge, hjælper vi dig gerne med at vælge den rigtige.

 

Vi tilbyder følgende pakkeløsninger:

Køberrådgivning: 5.000 kr.

Køberrådgivning er for dig, der ønsker det komplette overblik over handlen. Du får tildelt din egen boligrådgiver, som varetager al dialog med mægler og bank. Du får hjælp til at gennemgå købsaftalen, så du er sikker på, at du er bekendt med alle de vilkår, der gælder for handlen.

Hvis der er forhold, som kan gøre handlen til et dårligt køb, får du besked om det. Vi hjælper dig med at forhandle med sælger, så du i sidste ende kan skrive under på købsaftalen med god samvittighed.

Læs mere om vores køberrådgivning.

Gennemgang af købsaftale: 4.300 kr.

Denne pakke skal du vælge, hvis du ønsker hjælp til at gennemgå købsaftalen. Din boligrådgiver sætter sig grundigt ind i købsaftalen og de tilhørende dokumenter, hvorefter indholdet af disse oversættes til et sprog, som giver mening for dig.

Det sikrer dig et komplet indblik i handlens betingelser, så du er klar over, hvad du skriver under på. Du får rådgivning i forhold til den specifikke købsaftale, så du kan navigere uden om eventuelle faldgruber, den kan indeholde.

Læs mere om gennemgang af købsaftale.

Tinglysning af skøde: 2.000 kr.

Har du brug for hjælp til tinglysning af skødet, skal du vælge denne pakke. Vi sørger for, at skødet er udfyldt korrekt, før det sendes til tinglysning. Såfremt der er behov for det, hjælper vi dig også med at frigive købesummen, før handlen endeligt afsluttes.

Læs mere om tinglysning af skøde.

 

Hvorfor vælge os?

NEMBOLIGHANDEL har én mission – vi vil simplificere processen, når du skal købe bolig. Advokatbranchen er en branche, som rummer mange fordomme. Ofte er der alt for høje priser forbundet med alt for kompleks rådgivning, som du i sidste ende ikke får noget ud af.

Når du vælger os som boligadvokat i Århus, bliver du mødt af en boligrådgiver, som forstår at omsætte kompleks jura til et sprog, du forstår. Vi ønsker at skabe tillid mellem advokat og kunde, så du rent faktisk føler dig tryg i dit boligkøb, fordi du får en indgående forståelse af din sag.

Herudover ønsker vi, at vores ydelser skal være til at betale. Vi tilbyder en unik pris, som er vanskelig at matche – også selvom vi ikke går på kompromis med kvaliteten af vores ydelser. Det sikrer dig et sagsforløb, som er til at betale, og som du rent faktisk får noget ud af.

Når vi kan tilbyde et så højt serviceniveau til en attraktiv pris, skyldes det, at vi er frontløbere indenfor den digitale transformation i advokatbranchen. Vi har udviklet vores egen digitale platform, hvor du har mulighed for at tilgå din sag hele døgnet rundt.

Alle beskeder til og fra din rådgiver sker gennem NEMBLIK, som vores digitale platform hedder. På den måde er du sikret et trygt og sikkert sagsforløb, og vores platform er selvfølgelig 100% GDPR-compliant.

NEMBOLIGHANDEL er medlem af Advokatsamfundet, som arbejder for et velfungerende retssamfund. Vi ønsker at sikre dig en professionel, tryg og sikker sagsbehandling med fokus på tillid – og det er grunden til, at vi er medlem.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.000,-
Se priser

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvorfor bruge en boligadvokat i Århus?

Der er god grund til at anvende en boligadvokat i Århus, selvom der ikke stilles nogle krav til, at du rent faktisk gør det. Ejendomsmægleren varetager udelukkende sælgers interesser, hvorfor du gør klogt i at alliere dig med en rådgiver, som kan trække i den anden retning.

Når du hyrer en boligadvokat i Århus, er du sikret de bedste betingelser i handlen. Købsaftalen og de øvrige juridiske dokumenter, der indgår i en bolighandel, er skrevet i et juridisk sprog, som kan være svært at forstå. Din boligrådgiver hjælper dig med at oversætte indholdet, så du rent faktisk forstår det.

Herudover kan din boligadvokat i Århus hjælpe dig med at udarbejde og tinglyse skødet samt varetage al korrespondance med ejendomsmægler og bank. Det eneste, du skal gøre, er at forholde dig til de informationer, som din rådgiver videregiver til dig.

 

Hvorfor flytte til Århus?

Århus er landets andenstørste by, hvorfor den har mange af de samme kvaliteter som landets hovedstad – og så alligevel er helt sin egen. Århus er en attraktiv by for børnefamilier, ældre, studerende og alt derimellem.

Du får storbystemning, natur og familieidyl i én og samme by. Selvom byen er stor, er der en god infrastruktur, der gør, at det er nemt at komme fra A til B. Byen er under konstant udvikling, og særligt byens letbane har gjort det nemmere at komme rundt mellem de forskellige bydele.

Midtbyen er et shoppingmekka, hvor du samtidig finder masser af hyggelige restauranter, spisesteder, caféer, barer og værtshuse. Byen summer af liv hele året rundt, og der er masser af kulturtilbud, som byens borgere og turister kan benytte sig af.

Særligt Marselisborg Dyrehave, ARoS, Moesgaard Museum, Den Gamle By, Dokk1, Århus Street Food og Tivoli Friheden gør, at byen aldrig bliver kedelig. Der er altid en seværdighed, et kulturelt tilbud eller en naturoplevelse om hjørnet.

Århus har et rigt erhvervsliv, masser af jobmuligheder, uddannelser og institutioner, hvilket gør den attraktiv for personer i alle aldre. Byen er placeret i midten af Jylland, hvorfor der aldrig er langt til de mange andre seværdigheder og den unikke natur, som Jylland byder på.

 

Handlens dokumenter

Når du skal købe bolig i Århus, er der mange dokumenter, du skal have styr på. Det er væsentligt, at de indeholder de korrekte informationer, da det ellers kan have en negativ indflydelse på dit boligkøb.

Herunder følger en liste over nogle af de dokumenter, der relaterer sig til en bolighandel. Vær opmærksom på, at listen ikke er fuldkommen, da de specifikke dokumenter varierer afhængigt af den pågældende handel.

  • BBR-meddelelse: BBR-meddelelsen indeholder de oplysninger, som kommunen har omkring din bolig. Oplysningerne er registreret i Bygnings- og Boligregistret, som BBR er en forkortelse for.
  • Energimærkning: Energimærkningen indeholder oplysninger omkring boligens energimæssige stand samt forslag til konkrete forbedringer.
  • Matrikelkort: Matrikelkortet er et kort over ejendommens areal og skel, som også kaldes for matriklen.
  • Forsikringer: Forsikringspolicen indeholder oplysninger omkring de forsikringer, der skal tegnes på ejendommen – eksempelvis brandforsikringen.
  • Forbrugsopgørelse: Forbrugsopgørelsen indeholder oplysninger omkring de forbrugsudgifter, den tidligere ejer har haft i forbindelse med ejendommen.
  • Tingbogsattest: Tingbogsattesten er et dokument, som indeholder oplysninger omkring rettigheder og begrænsninger for ejendommen – eksempelvis hæftelser og tinglyste servitutter.
  • Tilstandsrapport: Tilstandsrapporten er en rapport, som beskriver den fysiske stand, boligen er i. Hvis der er skader, fremgår de af tilstandsrapporten.
  • Forureningsattest: Forureningsattesten indeholder oplysninger om eventuel forurening på grunden.
  • Lokalplan: Lokalplanen indeholder oplysninger over de regler, som gælder for ejendommen og det område, den er beliggende i.
  • Oplysninger om grundejerforening: I dette dokument finder du oplysninger om, hvorvidt der er medlemspligt i en grundejerforening samt de gældende vedtægter. Herudover indeholder dokumentet også oplysninger omkring budget, regnskab og generalforsamlingsreferat.

 

Salgsopstillingen

Salgsopstillingen er typisk det første dokument, du får udleveret i forbindelse med et boligkøb. Dokumentet indeholder oplysninger omkring de løbende udgifter, du har i forbindelse med at eje ejendommen – eksempelvis forsikringer, afgifter, ejendomsværdiskat og ejendomsskat.

Herudover finder du også oplysninger omkring grundarealet, finansiering og offentlig registrering. Du kan også læse en beskrivelse af ejendommen, se billeder samt plantegninger og tekniske data.

Læs mere om salgsopstillingen, her.

 

Købsaftalen

Købsaftalen er den kontrakt, der indgås mellem køber og sælger i forbindelse med en bolighandel. Som udgangspunkt bliver købsaftalen udarbejdet af sælgers ejendomsmægler, og den indeholder alle de informationer, der er relevante i forhold til handlen.

Formålet med købsaftalen er at tydeliggøre de gældende betingelser for den pågældende bolighandel. Den er ofte udarbejdet i et juridisk sprog, som kan være vanskeligt at forstå. Derfor er det en god idé at få en boligadvokat til at gennemgå den for dig, før du skriver under.

Det er væsentligt, at du kender til alle de forhold, der har indflydelse på dit boligkøb. Du bør blandt andet være opmærksom på, om der er hjemfaldspligt på kommunen, hvilket du kan risikere, når du køber bolig i Århus. Det samme gør sig gældende med tinglyste servitutter, som kan gøre boligen mindre attraktiv end først antaget.

Hos NEMBOLIGHANDEL får du tildelt din egen boligrådgiver i Århus, som sikrer dig de bedste betingelser i bolighandlen. Vi gennemgår købsaftalen for dig, så du er bekendt med alle de vilkår, der gælder for handlen. Herudover sørger vi for, at der bliver rettet op på problematiske forhold, før du skriver under.

Læs mere om købsaftalen, her.

 

Husk altid at få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen

Hvis du skriver under på købsaftalen, før du har fået din boligrådgiver til at gennemgå den, er det vigtigt, at du får indskrevet et advokatforbehold. Det sikrer, at købsaftalen udelukkende er bindende, hvis din boligrådgiver kan godkende den i sin enhed.

Du har derfor mulighed for at få rettet eventuelle vilkår og betingelser i handlen, selvom du har skrevet under. Hvis sælger nægter at rette vilkårene, kan du udtræde af handlen, uden det koster dig noget.

Gør du brug af din almindelige fortrydelsesret i forbindelse med et boligkøb, skal du betale sælger en godtgørelse på 1 % af den samlede købesum. Det slipper du for, når du får indskrevet et advokatforbehold.

Der er rift om boligerne i Århus, og derfor kan det være praktisk at skrive under, før du har fået gennemgået købsaftalen. Hvis vi efterfølgende vurderer, at der skal ændres på vilkårene i købsaftalen, er du ikke bundet af købsaftalen, før disse er ændret.

 

Læs mere om advokatforbehold, her.

 

Tinglysning af skøde

Når du har underskrevet købsaftalen, skal der udarbejdes og tinglyses et skøde. Først når skødet er tinglyst, vil du være registreret som den officielle ejer af boligen. Samtidig er tinglysningen med til at sikre, at den forrige ejers kreditorer ikke kan gøre udlæg i ejendommen.

Et boligkøb bliver typisk finansieret gennem et banklån, og her skal banken kunne sikre sin pant. Derfor tinglyses lånet også på boligen. Banken kræver dog, at du er den officielle ejer af boligen, før du kan tage lån i den.

Af samme årsag er det vigtigt, at skødet tinglyses så hurtigt som muligt, efter handlen er blevet accepteret, så du kan tage et lån i ejendommen. Hos NEMBOLIGHANDEL sikrer vi, at dit skøde indeholder de korrekte informationer, så det kan tinglyses nemt, hurtigt og sikkert.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.000,-
Se priser

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

Related post
førstegangskøbere

Guide til førstegangskøberen

Hos NEMBOLIGHANDEL har vi stor erfaring med køb og salg af boliger. Vi ved, hvilke faldgruber du skal navigere uden om,…
advokatforbehold

Hvad er et advokatforbehold?

Hos NEMBOLIGHANDEL har vi stor erfaring med køb og salg af boliger. Vi ved, hvilke faldgruber du skal navigere uden om,…