boligadvokat hellerup

Boligadvokat Hellerup

Hos NEMBOLIGHANDEL har vi mange års erfaring med bolighandler. Vi ved, hvilke faldgruber du skal navigere udenom, når du skal investere i fast ejendom. Når du vælger os som boligadvokat i Hellerup, får du tildelt din egen personlige boligrådgiver.

Din boligrådgiver bistår dig gennem hele processen, når du skal købe bolig i Hellerup. Du vælger selv, om du vil have komplet køberrådgivning, hvor vi varetager al korrespondancen med mægler og bank, eller om du udelukkende vil have hjælp til gennemgang af købsaftalen eller tinglysning af skødet.

Med os på holdet kan du læne dig tilbage, imens vi tager os af alt det praktiske for dig. Når du skriver under på købsaftalen, kan du gøre det med god samvittighed. Vi hjælper dig med at indgå en fair og fornuftig bolighandel, der lever op til dine forventninger.

 

Hvad koster en boligadvokat i Hellerup?

Det er svært at give én definitiv pris på, hvad du skal betale for en boligadvokat i Hellerup. Prisen afhænger af, hvilken boligadvokat du vælger, samt hvor omfattende en opgave der er tale om. Som tommelfingerregel tager en boligadvokat, som tilbyder pakkeløsninger, en pris på mellem 5.000-10.000 kr.

Samtidig har det en indflydelse på prisen, hvilke ydelser du har brug for. Nogle pakkeløsninger består af én enkelt ydelse, mens andre består af flere forskellige ydelser – f.eks. køberrådgivning, gennemgang af købsaftale og tinglysning af skøde.

Hos NEMBOLIGHANDEL tilbyder vi forskellige pakkeløsninger, som imødekommer forskellige behov. Du kan selv kombinere ydelserne, så du kun skal betale for den rådgivning, du rent faktisk har behov for.

 

Vi tilbyder følgende pakkeløsninger:

Køberrådgivning: 5.000 kr.

Vælger du denne pakke, får du komplet køberrådgivning gennem hele dit boligkøb. Din boligrådgiver sørger for at gennemgå købsaftalen for dig, og du får samtidig hjælp til at varetage dialogen med mægler og bank.

Du har derfor udelukkende én person, som du skal forholde dig til. Det sikrer dig de bedste betingelser i handlen, da du har et komplet overblik over handlens præmisser, før du skriver under. Hvis der er forhold, som ikke er til din fordel, kan vi hjælpe dig med at forhandle med ejendomsmægleren.

Læs mere om vores køberrådgivning.

Gennemgang af købsaftale: 4.300 kr.

Vælg denne pakke, hvis du selv vil stå for at varetage korrespondancen med mægler og bank, men ønsker hjælp til gennemgang af købsaftalen. Din boligrådgiver læser købsaftalen og de tilhørende dokumenter grundigt igennem, hvorefter de oversættes til et sprog, som giver mening for dig.

Du får et indgående kendskab til din sag, så du er rustet til at træffe de rigtige beslutninger. Du kan derfor skrive under på købsaftalen med god samvittighed, fordi du ved, at du er bekendt med alle de betingelser, der gør sig gældende for handlen.

Læs mere om gennemgang af købsaftalen.

Tinglysning af skøde: 2.000 kr.

Med denne pakke får du hjælp til at gennemgå og tinglyse skødet. Du er sikker på, at det indeholder de rigtige informationer, så det kan blive tinglyst uden anmærkninger. Du kan også få hjælp til at frigive købesummen til sælger.

Læs mere om tinglysning af skøde.

 

Hvorfor vælge os?

Ønsker du gennemsigtighed, rådgivning i øjenhøjde og et overskueligt prisniveau, er der god grund til at vælge NEMBOLIGHANDEL som boligadvokat i Hellerup. Ofte får du alt for kompleks rådgivning til priser, der er svære at være med på, når du hyrer en boligadvokat.

Vi ønsker at gøre markedet mere gennemsigtigt. Når du vælger os, er du sikker på, at du får noget ud af den rådgivning, du modtager. Vi arbejder aktivt for at styrke tilliden mellem advokat og kunde, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg i vores samarbejde.

Samtidig tilbyder vi vores ydelser til en fast lav pris – uden du skal gå på kompromis med kvaliteten af rådgivningen. Vi er udelukkende i stand til at tilbyde et så attraktivt prisniveau, fordi vi anvender digitalisering til at effektivisere vores interne processer.

 

NEMBLIK – vores digitale platform

Alle dokumenter og beskeder fra din rådgiver foregår via vores egen platform, NEMBLIK. Du får dit eget login, så du kan tilgå din sag på alle tider af døgnet. Platformen er naturligvis sikker og 100% GDPR-compliant.

En af fordelene ved platformen er, at du har det hele samlet på ét sted. Du risikerer ikke, at vigtige beskeder og dokumenter bliver væk. Samtidig er din rådgiver altid til at få fat på, hvis der skulle opstå spørgsmål.

Når du vælger os som boligadvokat i Hellerup, er du sikret kompetent og professionel juridisk rådgivning, som giver mening. Vi går hele vejen for at sikre vores kunder maksimal værdi, hvilket blandt andet ses på Trustpilot, hvor vi har 5 ud af 5 stjerner.

Vi er en del af Advokatsamfundet, som arbejder for at sikre, at de danske advokater lever op til de juridiske krav, de er underlagt. Vi er medlem, fordi vi ønsker at tilbyde professionel sagsbehandling med fokus på tryghed, tillid og kvalitet.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.000,-
Se priser

inkl. moms

 

Hvorfor bruge en boligadvokat i Hellerup?

I en bolighandel varetager ejendomsmægleren udelukkende sælgers interesser. Derfor er det en god idé at alliere dig med en boligadvokat i Hellerup, der kan varetage din interesser – også selvom der ikke stilles noget krav om, at du skal gøre det.

Din personlige boligrådgiver vil fungere som en modvægt til ejendomsmægleren, hvilket sikrer dig en mere fair bolighandel. Din boligrådgiver kan hjælpe dig med at gennemgå købsaftalen og de øvrige dokumenter. Det kan være svært at gennemskue vilkår og betingelser i handlen, medmindre du har en juridisk baggrund.

En boligrådgiver eller -advokat i Hellerup kan desuden stå for at varetage al dialog med mægler, bank og andre relevante nøglepersoner. Det sikrer dig en mere retfærdig købsproces, fordi du ikke selv skal forhandle omkring pris, vilkår og øvrige forhold, der har indflydelse på bolighandlen.

 

Hvorfor flytte til Hellerup?

Hellerup er en bydel i Storkøbenhavn, som er beliggende i Gentofte Kommune. Kommunen har omkring 75.000 indbyggere, og bydelen afgrænses mod syd af Københavns Kommune og Østerbro, mens den mod øst afgrænses af Øresund.

Hellerup regnes som et af de mest velhavende områder i landet, og derfor finder du også en række eksklusive boliger og villaer i området. Bydelen er placeret med gode transportmuligheder til centrum, og både Hellerup Strand og Bellevue Strand er i nærheden.

Industrihistorien i Hellerup domineres af Tuborgs Bryggerier, som blev opført i 1870’erne. Der har aldrig været meget industri i Hellerup, og de fleste arbejdspladser har været beliggende omkring Tuborg-området.

Området egner sig derfor til børnefamilier og andre, der ønsker at bo i et sikkert og uforstyrret område med kort afstand til Københavns mange arbejdspladser, attraktioner, events og den pulserende bymidte.

Boligpriserne i Hellerup er blandt de højeste i landet, og der er rift om boligerne. Du bør derfor altid benytte dig af en boligadvokat, når du planlægger at købe bolig i Hellerup. En boligadvokat vil kunne hjælpe dig med at få mest muligt ud af handlen.

 

Handlens dokumenter

Der er mange forskellige dokumenter involveret i en bolighandel. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i indholdet af de enkelte dokumenter, før du skriver under på købsaftalen. Alle de dokumenter, der indgår i bolighandlen, har på den ene eller anden måde indflydelse på, om du gør et godt eller dårligt køb.

Herunder har vi samlet en liste over flere af de dokumenter, du får udleveret, når du skal købe bolig. Bemærk, at der ikke er tale om en komplet liste, hvorfor den skal ses som en indikation af, hvilke dokumenter du får udleveret i forbindelse med et boligkøb.

  • Energimærkning:
    Energimærkningen skaber overblik over boligens energimæssige stand. Hvis der er områder, hvor der kan foretages optimeringer, fremgår det samtidig af dette dokument.
  • Matrikelkort:
    Matrikelkortet skaber overblik over grundens samlede areal samt skel, som tilsammen udgør matriklen.
  • Oplysninger om grundejerforening:
    Her kan du se oplysninger omkring grundejerforeningen, såfremt der er medlemspligt i en – f.eks. regnskaber, budgetter, vedtægter og generalforsamlingsreferat.
  • Forsikringer:
    Forsikringspolicen beskriver de forsikringer, du er forpligtet til at tegne som ejer af boligen.
  • Tingbogsattest:
    I tingbogsattesten kan du se, hvilke brugsrettigheder og begrænsninger der gør sig gældende for ejendommen. Det kan eksempelvis være tinglyste servitutter og hæftelser.
  • Forbrugsopgørelse:
    Her kan du se, hvilke udgifter den tidligere ejer har haft i forhold til forbrug, der relaterer sig til ejendommen.
  • BBR-meddelelse:
    BBR står for Bygnings- og Boligregistret, og her kan du se de oplysninger, som kommunen har registreret omkring boligen.
  • Tilstandsrapport:
    Tilstandsrapporten er frivillig, men den er et krav, hvis der skal tegnes en ejerskifteforsikring. Er der skader eller lignende på boligen, fremgår de af tilstandsrapporten.
  • Forureningsattest:
    Forureningsattesten beskriver, om der er forurening på den grund, boligen er beliggende på.
  • Lokalplan:
    Lokalplanen beskriver de regler, der gør sig gældende for det område, boligen er beliggende i.

 

Salgsopstillingen

Salgsopstillingen indeholder informationer omkring de løbende udgifter til boligen. Du kan derfor se, hvor meget du skal betale i afgifter, forsikringer, ejendomsskat og ejendomsværdiskat, når du ejer boligen. Herudover kan du også se oplysninger omkring forbrug af vand, el og varme, grundareal, offentlig registrering samt et forslag til finansiering.

Du får typisk udleveret salgsopstillingen som det første dokument, når du viser interesse for en bolig. Salgsopstillingen indeholder derfor også en beskrivelse af ejendommen, plantegninger, billeder og tekniske data.

Læs mere om salgsopstillingen, her.

 

Købsaftalen

Købsaftalen er den kontrakt, som sælger og køber skriver under på. Den indeholder alle de oplysninger, som er relevante for handlen – eksempelvis priser, overtagelsesdato og tidsfrister. Du kan samtidig se de vilkår og betingelser, der gælder for handlen.

Formålet med købsaftalen er at gøre betingelserne tydelige. Det er som udgangspunkt sælgers ejendomsmægler, der udarbejder købsaftalen. Oftest er den skrevet i et kompliceret juridisk sprog, som kan være vanskeligt at forstå uden en juridisk baggrund.

Derfor er det vigtigt, at du får en boligadvokat eller -rådgiver til at gennemgå købsaftalen, før du skriver under. Det kan være, at der er tinglyste servitutter eller hjemfaldspligt til kommunen, som kan gøre handlen mindre attraktiv.

Købsaftalen indeholder desuden flere andre dokumenter, som det er vigtigt, du sætter dig grundigt ind i – f.eks. ejerskifteforsikring, energimærkning og tilstandsrapporten. Hvis ikke du har styr på indholdet af dokumenterne, risikerer du, at boligen bliver en dårlig investering.

Læs mere om købsaftalen, her.

 

Personlig rådgiver hos NEMBOLIGHANDEL

Vælger du NEMBOLIGHANDEL som din boligadvokat i Hellerup, får du tildelt en personlig boligrådgiver. Din boligrådgiver hjælper dig med at overskueliggøre forholdene i bolighandlen, så du er sikret det fulde overblik.

Du undgår på den måde at underskrive en købsaftale, som indeholder forhold, der i sidste ende ikke gavner dig. Din boligrådgiver sørger for, at købsaftalen er anført som aftalt – og du får samtidig hjælp til at gennemgå handlens øvrige dokumenter.

Hvis du vil være på den sikre side, bør du altid få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen. Med advokatforbeholdet er din underskrift først bindende, når din boligrådgiver eller -advokat har gennemgået købsaftalen og kan godkende handlen.

 

Husk altid at få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen

Før du skriver under på købsaftalen, bør du anmode om at få indskrevet et advokatforbehold. Når advokatforbeholdet er indskrevet, er handlen først bindende, når din boligadvokat har gennemgået købsaftalen og godkendt indholdet af den.

Du kan derfor skriver under, før du har fået gennemgået købsaftalen. Efterfølgende vil du og din boligrådgiver eller -advokat gennemgå den og de tilhørende dokumenter for eventuelle fejl og mangler eller vilkår, du ikke bør acceptere.

Såfremt der er forhold, som skal ændres, er sælger forpligtet til at imødekomme dine krav, hvis aftalen skal være bindende. Ønsker sælger ikke at gøre det, kan du frit udtræde af handlen, uden du skal betale sælger den godtgørelse, han eller hun ellers er berettiget til.

Det eneste, du skal betale, er et eventuelt salær til din boligadvokat eller -rådgiver. Hos NEMBOLIGHANDEL får du garanti, så du kun skal betale, hvis du ender med at gennemføre handlen. Udtræder du af handlen, fordi sælger ikke vil imødekomme dine krav om ændringer, koster det dig ikke noget, medmindre andet er tydeligt aftalt på forhånd.

Læs mere om advokatforbehold, her.

 

Tinglysning af skøde

Skødet skal tinglyses, når handlen er blevet godkendt. Tinglysningen er registreringen af dig som den nye ejer, og den fratager sælgers kreditorer for retten til at gøre udlæg i ejendommen. Tinglysningen er samtidig en forudsætning for, at du kan låne penge i banken.

Det er derfor væsentligt, at du får tinglyst skødet, så snart det er muligt. Hos os får du kompetent hjælp til at udarbejde skødet, så det indeholder de rigtige informationer. Efterfølgende står vi for at tinglyse det, så du kan flytte ind i din nye bolig.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.000,-
Se priser

inkl. moms

 

Related post
hjemfaldspligt

Hvad er hjemfaldspligt?

Nem og tryg bolighandel ✅ Få din egen personlige boligrådgiver ✅ Prisgaranti ✅ Forsikret boligadvokat Hellerup ✅
tinglysningsafgift

Hvad er en tinglysningsafgift?

Nem og tryg bolighandel ✅ Få din egen personlige boligrådgiver ✅ Prisgaranti ✅ Forsikret boligadvokat Hellerup ✅